Jeg er af den overbevisning, at livet er den mest vidunderlige oplevelse, man kan have, hvis man husker på at opleve det og ikke bare ræse igennem det. 
Med kunsten som medie udforsker jeg det at være menneske - oftest uden mennesker til stede i selve værket. Det er fordi, at alt det skøre ved at være menneske bliver mere udtalt, når man piller mennesket ud og bare observerer det, der er tilbage. 
Igennem mine værker inviterer jeg beskueren til at stoppe op. Undres og mores. Forundres og fornøjes. Lægge hovedet på skrå og  vende blikket indad. 

Mine værker er originale og unikke malet med oliemaling af højeste kvalitet.

Nogle af mine værker laver jeg på genbrugslærreder, som jeg sliber og grunder. Disse værker er speciallavet til den ramme, de kommer i og rammen er inkluderet i prisen.

Jeg laver gerne bestillingsværker. Sammen finder vi frem til et motiv, som er autentisk og fornøjeligt for både dig og mig.




Birgitte Sommer